Kaniner er byttedyr og skjuler pr. instinkt at de er syge, så rovdyrene ikke tager dem. Dette kan være noget af en udfordring for en kaninejer, da den mindste ændring af opførsel kan skyldes at kaninen er syg. Derfor skal man kende sin kanin og dens rutiner godt, så man kan reagere straks på ændret opførsel. Kaniner tåler ikke at vente, da situationen ofte er alvorlig når den udviser symptomer, derfor bør man kontakte dyrlægen med det samme, hvis man mistænker at kaninen er syg.
Nedenunder har jeg listet de mest almindelige sygdomme, samt beskrivelsen af disse. I menuen til venstre finder du en pasningsvejledning til den syge kanin, en symptomliste og en liste over hvad dit kanin-medicinskab bør indeholde.
Malokklusion/forvoksede tænder
Kaniners tænder vokser hele livet og fodrer man dem ikke korrekt, så de slider deres tænder, kan man risikere, at kaninen får for lange tænder, som giver tyggebesvær, smerter, bylder og sår. Kaninen kan også have en medfødt tandfejl, der gør at tænderne ikke har den rette kontakt til hinanden og derfor slides skævt.
Fortænderne er nemme at se på en kanin, men de afslører ikke nødvendigvis, om der er et problem. Hvis problemet er kindtænderne, hvor de ofte udvikler tandspidser, kan det være svært, eller næsten umuligt, at se og derfor må man kontakte en dyrlæge. Dyrlægen bruger i første omgang et otoskop til, at kigge ind i munden for at se kindtænderne. Det foregår ved fuld bevisthed og kaniner tolerer det som regl. Er der tegn på problemer kan det være nødvendigt at lægge kaninen i narkose og bruge en speciel mundspærre så hele mundhulen kan ses.
Symptomer på tandproblemer er, at kaninen gerne vil spise, men måske ikke kan, eller at maden falder ud af munden på den samt den ofte vil savle og være våd under hagen. Din kanin vil også foretrække at spise det bløde føde, så som grøntsager og piller, istedet for hø. Rindende øjne er også ofte et symptom, da forlængede tandrødder kan trykke på tårekanalen. Har den sår i munden eller tandbylder, vil den normalt slet ikke spise og her kan det kun gå for langsomt med, at komme af sted til dyrlægen, da kaninen ikke tåler at faste.
Tandskader kan også forekomme. Knækker kaninen en tand er det vigtigt man får det tilset af en dyrlæge. Man risikerer at kaninen vil udvikle tandfejl, som følge af en skade. Dyrlægen kan hælpe med at rette tandstillingen, indtil den knækkede tand er vokset ud igen. Enkelte gange kan tanden være så skadet, at det er nødvendigt at fjerne tanden.
Behandling af tandproblemer
Eftersom tandproblemer desværre tit ses hos kaniner, bliver dette ofte behandlet hos dyrlægen. Der er tre procedurer som udføres på kaniner; Slibning af tandspidser, fjernelse af kindtænder og fjernelse af fortænder.
Slibning af tandspidser er den mest almindelige behandling. Har kaninen fået forkert foder, ikke nok tyggemateriale eller har et skævt bid, kan denne procedure være nødvendig.
Røntgen af ujævnt bid Skarp tandspids
Tygger kaninen ikke rigtigt eller nok, vil den udvikle syleskarpe spidser på kindtænderne. Indvendigt i undermunden og udvendigt i overmunden. Disse spidser kan bore sig ind i kinder og tunge, og forårsage smerte, specielt når kaninen spiser. Derfor ser man også en svækket appetit eller selektiv spisning når dette problem er tilstede. Specielt er kaninen uvilig til at spise groft foder, så som hø. Behandlingen består i, at ligge kaninen i narkose og med en elektrisk slibemaskine, fjerne de grimme spidser, så kaninen igen kan spise ubesværet.
Fjernelse af kindtænder er en noget større procedure. Tandrødderne hos kaninen er uendeligt lange og derfor kræver det en hel del snilde, at få dem ud uden at de knækker. Fjernelse af kindtænder kan eksempelvis være en mulighed hvis der er tale om beskadigede, løse eller rådne tænder. Desuden kan tándbylder opstå i forbindelse med en tandrod, og også her kan det være løsningen at fjerne tanden helt. Det kan dog give nogle yderligere problemer at fjerne en kindtand, da de modstående tænder stadig vil vokse og nu ikke længere har en flade at slibe imod. Dette resulterer i at tanden som nu er "alene" kan blive ved med at voksne eller udvikle spidser. Seneste viden omkring emnet, viser dog at man i mange tilfælde godt kan fjerne en enkelt tand uden det giver problemer. Grunden hertil er, at kaninen tygger i en ottetalsbevægelse, og derfor vil tanden oftets slibes på de tænder, som sidder ved siden af den fjernede.
Proceduren foregår i fuld narkose og der gives smertestillende og evt. supplende fodring efter indgrebet, da mundhulen er øm. Antibiotika kan også ordineres hvis der har været betændelse omkring tanden.
Vildtvoksende fortænder kunne man før i tiden kun symptombehandle for, ved at få dem slebet jævnligt hos dyrlægen. Detter er dog meget stressende for kaninen, og den ville skulle have slebet tænderne ca hver 6. uge. En både dyr og omfattende løsning.
I dag får flere og flere kaniner problemet elimineret, ved simpelthen at få fjernet alle seks fortænder. De fleste undrer sig over denne nyere procedure, for kan kaninen virkelig undvære sine fortænder? Hvordan skal den så spise?
Kaniner er super gode til at omstille sig, så længe vi mennesker hjælper dem lidt på vej. Fortænderne fungerer som sakse der klipper foderet over i mindre stykker, hvorefter kindtænderne tygger foderet inden det synkes. Ved at fjerne fortænderne er der altså nogle få ting som kaninerne ikke længere kan; f.eks. bide en af en gulerod. Men kaniner som har vildtvoksende fortænder, vil i forvejen have problemer med dette. Min holdning er helt klar; fortænder som er i vejen, skal ud.
Snøfles fortænder var vildtvoksende og han kunne ikke selv slibe dem. De øverste voksene indad og de nederste udad. Snøfle fik derved underbid. Han fik slebet tænder hver 6. uge og døjede desuden med rindende øjne, da tandrødderne trykkede på tårekanalen.
Efter fortænderne er fjernet kan kaninen stadig spise hø, græs, mælkebøtter og andet grønt. Den skal dog have hjælp til f.eks. rodfrugter, da disse skal rives, for at kaninen kan spise dem. De lærer ret hurtigt at bruge deres læber til, at få maden ind i munden og jeg har endda hørt om kaniner, som gerne spiser æblegrene, trods manglende fortænder.
Proceduren er naturligvis noget omfattende og foregår i fuld narkose. Ikke alle dyrlæger laver denne procedure, på grund af det større og mere krævende indgreb. Fortændernes tandrødder er de allerlængste i hele kaninens tandsæt. Desuden krummer de og er meget porøse, hvilket vil sige at de nemt knækker.
Snøfles røntgenbilleder før og efter operation Snøfle lige efter tænderne er fjernet
Efter tænderne er fjernet, skal kaninen være på smertestillende indtil sårene er heltet. Det kan være nødvendigt yde supplerende fodring, da kaninen måske har lidt problemer med at spise i starten. Efter ca. 1½ uge er sårene helet og kaninen er langsomt begyndt at vænne sig til et liv uden fortænder.
Diarré og blød mave
Kaninen har en sensitiv mave som nemt kan komme ud af balance og medføre dirré eller blød mave. Der skelnes mellem ægte diarré og blød mave. Blød mave viser sig ved bløde kager, som sætter sig fast omkring halen og numsen på kaninen. Blød mave skyldes forkert fodring og kaninen dumper ofte sin natafføring. Man kan typisk finde almindelig runde kugler, selvom kaninen har blød mave. Det kan f.eks. skyldes for meget grønt, forkert foder, eller for hurtig introduktion af nyt foder. Hvis din kanin får blød mave, skal du omlægge din fodring. Alt mad undtagen hø fjernes og der kan gives et tilskud af Fibreplex. Derefter skulle maven stabilisere sig efter ca. et til to døgn. Er kaninen blevet fejlfodret gennem længere tid, kan det tage op til 2-3 uger at få maven helt i orden igen.
Indtørret blød afføring omkring anus Ægte diarré
Diarré er en tilstand, som er langt mere alvorlig end blød mave. Ægte diarré skyldes en total ændring i tarmenes bakteriebalance og genetableres den ikke hurtigt, vil sygsommen ofte have en dødelig udgang. Ofte er parasitter og betændelsestilstande i tamen skyld i problemerne. Coccidiose som er en parasit der ødelægger tarmvæggene er ofte skyld i ægte diarré. Ægte diarré er karakteriseret ved af afføringen løber ud af kaninen som en tynd grød. Der er ingen form at spore og kaninen vil dehydrere meget hurtigt.
Behandling af Blød mave og Diarré
Er der tale om blød mave, skal du for det første ændre fodringen, som beskrevet lngere oppe. Afføringen som sætter sig fast bagi, skal naturligvis fjernes. Fjern forsigtigt dette med papir og lidt vand, men giv den aldrig bad, da den bogstavligt talt kan dø af stress ved dette. Hvis huden er rød omkring numsen og halen, kan man strø lidt babypudder på, da det absoberer fugt og lindrer irritationen. Man kan også smøre med zinksalve. Hvis huden er meget rød og irriteret, anbefaler jeg at man klipper pelsen helt kort, så den får luft. På denne måde er det også nemmere at behandle.
Ved ægte diarré kræves der indlæggelse på dyrehospitalet. Kaninen skal have væske i drop, supplerende fodring og medicinsk behandling.
Har din kanin voldsom diarré eller tynd mave i længere end et døgn, bør du kontakte en dyrlæge.
Trommesyge, GI stasis og forstoppelse
En kanin har, som før beskrevet, en sart mave. Fodrer man forkert kan det give andledning til en af disse sygdomme; Trommesyge, GI stasis eller forstoppelse. Ofte hænger disse sygdomme sammen eller bliver efterfulgt af hinanden.
Ved trommesyge sker der en voldsom udspiling af mavesækken, grundet at den fyldes med luft. Dette kan skyldes forkert fodring (f.eks. større mængder kål) eller at den mad kaninen indtager ikke kommer videre gennem systemet. Dette er ekstremt smertefuldt for kaninen og den stopper med at spise. Denne tilstand er yderst alvorlig og den skal til dyrlægen med det samme!! En kanin med akut trommesyge overlever typisk kun 1 døgn, efter de første symtomer indtræder. Da en kanin ikke kan bøvse, vil nogle dyrlæger forsøge at fjerne trykket ved, at putte en slage ned i mavensækken på kaninen og på den måde få luften ud. Hvis ikke dette lykkes, vil man tyspisk forsøge, at eliminere luften ved hjælp af medicin (Simeticon er en af dem). Resten af luften må vandre gennem tarmene, indtil den kommer ud sammen med afføringen. Luft i mave og tarm er smertefuldt for kaninen og man bør give den smertestillende gennem hele forløbet, som godt kan være længerevarende. Det er vigtigt kaninen begynder at spise hurtigt igen og også her hjælper det smertestillende.
GI stasis, eller Gastro Intestinal Stasis som er den rette betegnelse, betyder at mave-tarm funktionen er gået i stå. Maven arbejder altså ikke og ofte er dette fordi kaninen er blevet småtspisende eller helt er holdt op med at indtage føde.Dette kan skyldes anden sygdom, smerter, dårlige tænder etc. Også her vil kaninen danne luft i maven som får den til at føle sig utilpas og måske oplever kvalme. Derfor har den ikke lyst til at spise eller drikke og man må tvagsfodre den, for at få gang i mavemotorikken igen. Væsketilførsel, enten i drop eller oralt med sprøjte (i rigelige mængder) er også livsvigtigt, da væsken trækkes ud af tarmene og kaninen vil blive dehydreret.
Forstoppelse er en direkte blokering af tarmen og forekommer som oftest efter GI stasis er indtrådt. Hvis kaninen er i fæld, kan hår også være årsagen, men kaniner er generelt ret gode til at få hår gennem systemet. Hvis GI stasis opstår og tarmene holder op med at arbejde, samler indholdet i tarmene sig typisk i klumper og tørrer ud, fordi tarmen drænes for væske. I nogle tilfælde vil man vælge at give paraffiolie for at smøre tarmene, så indholdet lettere ved at komme igennem systemet, men oftest er vand, vand og mere vand den bedste løsning.
Ved alle tre sygdomme vil dyrlægen give smertestillende medicin, væske og en indsprøjtning, som skal hjælpe til at få maven i gang. Det er meget vigtigt, at få dyrlægen til at stille diagnosen, da behandlingen er forskellig, ud fra hvilken sygdom der er tale om og forkert behandling kan gøre mere skade end gavn.
Dyrlægen lytter efter tamlyde Kaninen er syg og holdes varm
Selv kan man forsøge at massere maven blidt, for at påvirke tarmfunktionen så systemet starter igen (se video under galleri). Samtidig er det vigtigt at få noget mad i kaninen. Spiser den ikke selv, må man tvangsfodre den med en sprøjte. Oxbow har lavet et produkt som hedder Critical Care der er et foder, specielt egnet til dette formål. Væsketilførsel i store mængder er nødvendigt, da kaninen nemt vil dehydrere ved maveproblemer. Zoolac/Fibreplex er et tilskud, som stabiliserer tarmfloraen og dette gives ofte i forbindelse med mavebesvær.
Symptomerne på disse sygdome er udspilet mavesæk (trommesyge) udspilet bug (GI stasis og forstoppelse), nedsat ædelyst, nedstemthed, høje gurlende lyde fra tarmene (grundet luftbobler), hurtigt åndredræt, skæren tænder (pga. smerter) og lidt eller manglende afføring.
En kanin laver flere hundrede kugler afføring om dagen. Ved mavesygdomme vil kaninen ofte været dehydret og afførringen være små tørre kugler, som er misformede. Er maven gået i stå, vil de små kugler ofte være dækkede af slim. Dette slim kaldes mucus og ligger normalt, som en hinde om natafføringen, for at beskytte indholdet mod mavesyre. Når det overproduceres og kommer ud sammen med små tørre kugler, skyldes det en uballace i tarmsystemet som skaber irritation og inflammation .
Her ses slimen tydeligt omkring afføringen Tre stadier af GI stasis
Det kan tage lang tid (2-3 uger) inden kaninen er helt rask igen og maven fungerer som den skal. Man er nødt til at være tålmodig og fortsætte behandlingen ,selvom den ikke reagerer med det samme. Jeg anbefaler, at man fortsætter med, at give smertestillende og Critical Care og vand i sprøjte, indtil kaninen spiser og drikker godt selv. Når den gør det, kan man langsomt trappe ned. Det er vigtigt ikke at stoppe brat, da maven kan reagere på et foderskift og så starter problemerne forfra. Helbredelse er som sagt en langvarig proces, og det vigtigt, at man holder godt øje med at den ikke får tilbagefald.
Critical Care bruges til sprøjtefodring Liv får supplerende foder
For at friste kaninen til at spise, kan man tilbyde den en masse lækre grøntsager, krydderurter, mælkebøtter eller frisk græs. Det er dog vigtigt den ikke får tilbudt fed mad, da dette er sværere at fordøje og kan forlænge processen. Græs indeholder en masse gavnlige fibre og disse er essientielle, for at få maven til at fungere korrekt. Din kanin skal altså selv spise enten hø eller græs, før du må trappe ned på Critical Care. Hundegræs er specielt godt at lokke med, da det har en sødere smag en andre græssorter. Når kaninen får det bedre, vil du måske opleve at den drikker mere end sædvanligt. Dette er meget normalt, da den vil have brug for mere væske, indtil maven er helt stabil igen. Dobbelt væskeindtagelse er ikke unormalt. Tilbyd altid vand i en skål, da kaninen vil drikke mere, end fra en flaske.
Det er vigtigt at finde ud af hvorfor problemet startede, til at begynde med. Forkert fodring, sygdom, tænder, smerter etc. Finder man ikke årsagen, vil problemet opstå igen og igen.
Øremider/øreinfektion
Øremider og infektioner i ørerne viser sig ved, at din kanin ryster på hovedet og klør sine ører meget ofte. Kigger man ned i ørerne vil der typisk sidde nogle brun-gullige skorper og lugter man til ørerne vil de sommetider lugte surt. Begge sygdomme kræver behandling hos dyrlægen i form af Stronghold mod miderne og antibiotika til infektionen.
Kanin med øremider og skorper i øret Efter fjernelse af skorperne
Kaniner med hængeører har større chance for at få infektion i ørerne, da øregangen er delvist lukket. Det giver bakterierne mulighed for at formere sig og skabe problemer. Det er meget vigtigt at din kanin kommer i behandling med det samme, da infektionen vil sprede sig til mellemøret og det indre øre og dette er sværene at behandle, end en infektion i det ydre øre.
Bylder
Kaniner kan få bylder ved at betændelse indkapsler sig i vævet. Disse kan opstå fra sår eller fra tandrødder som generer, men kan også forekomme i ørerne, som følge af en øreinfektion. Bylder på kaniner er vanskelige at behandle, da de danner en meget tyk kapsel og pusset har konsistens som tandpasta. Det er altså ikke nok, at skære hul på bylden og dræne den, som man ville gøre på en hund eller kat. Oftest skal bylden, samt det inficerede omkringliggende væv, fjernes operativt hos dyrlægen, for at være sikker på den ikke kommer igen. Hvis bylden sidder et sted, hvor den ikke kan fjernes helt, skal den tømmes, renses og nedbrydes medicinsk, indtil man når ind til det raske væv og dette kan være en svær og langsommelig procedure. Symptomer på bylder er hævede varme områder ofte med hårtab. Bylderne brister sjældent selv, så hvis du har mistanke om en byld, så kontakt din dyrlæge.
Sår på hælene
Kaniner har ikke trædepuder som hunde og katte, men istedet et tykt lag uld under foden, til at beskytte mod tryk. Hvis de går på forkert underlag, for vådt eller er overvægtige, risikerer de at få tryksår, som kan blive betændte og meget ømme. De kan efterfølgene udvikle bylder som fyldes med betændelse, grundet infektionen i huden. Enkelte kaniner er specielt disponeret for denne sygdom, da de fra naturens side mangler hår på dette sted. Disse sår skal ofte behandles med antibiotikacreme og bandager, så trykket lettes. Sørg altid for at din kanin går rent, tørt og blødt for at undgå dette.
Pelsmider/utøj
Pelsmider er små mider som lever nede omkring hårskækkene. Pelsmider er meget almindeligt hos en kaniner og heldigvis rimelig let at behandle. Det kræver dog en tur til dyrlægen, for at konstatere at det nu er pelsmider og ikke andet utøj eller en helt anden sygdom.
Typisk vil de give en indsprøjtning med Ivermectin til behandling af mider. Det fås også som pipetter (Stronghold). Behandlingen skal normalt gentages efter 10-14 dage.
Frontline til hund og kat slår også disse mider ihjel, men Fipronil, som er det aktive stof i Frontline er meget GIFTIGT for kaniner og må derfor IKKE anvendes.
Advantage virker desværre ikke på mider.
Vil dyrlægen istedet give dig pulver, så spørg efter det andet, da pulver ikke virker lige så godt, men var meget brugt tidligere.
Det er vigtigt du vasker og renser alle tekstiler og tæpper som kaninen har været i nærheden af og rengører grundigt. Miderne sætter sig i disse og vil derfor blot angribe kaninen på ny, efter endt behandling. Har du flere kaniner, skal hele flokken behandles.
Symptomer på pelsmider er ofte og kraftig kløen, skæl samt evt. hårtab.
Andet utøj kan også ramme kaniner, eksempelvis lus. Symptomerne er de samme, så få dyrlægen til at undersøge årsagen, inden behandlingen sættes igang.
Luftvejsinfektion
Luftvejsinfektion er en betændelsestilstand i luftvejene. Kaniner bliver ikke forkølede som os mennesker og det går ikke blot over sig selv. Hos kaniner skyldes det en bakterie hvorimod det hos mennesker skyldes et virus.
Trolla har en grim luftvejsinfektion Næsesekret som der skal tages prøve af
Pasteurella er et ord, som får de fleste kaninejere til at gyse og spærre øjnene op. Pasteurella er nemlig navet på en bakterie, som kan gøre din kanin alvorligt syg, bl.a. forårsage luftvejsinfektioner. Mange kaniner lever et normalt liv, selvom de er bærere af bakterien, hvilket mange desværre er. Altså raske smittebærere. Bakterien bliver holdt i skak af kaninens immunforsvar og ligger i dvale, men svækkes immunforsvaret, f.eks. pga. stress eller anden sygdom, får bakterien mulighed for at formere sig og skabe problemer. Man mener infektionen starter i de øvre luftveje, hvorefter den spreder sig til lunger og ører. Til sidst går den i blodet, hvor den speder sig til de øvrige organer og medfører blodforgiftning og død.
Sygdommen behandles ved hjælp af antibiotika. Jo mere den har spredt sig jo sværere er behandlingen. Hvis den ikke har spredt sig videre end til næsehulen (kaninen nyser), er prognosen god. Er sygdommen mere fremskreden, og måske har medført lungeproblemer, kan aflivning være det mest humane, da behandlingen typisk ikke har god effekt. Men tal med din dyrlæge om et evt. behandlingsforløb. Pasteurella behandles med antibiotika i længere tid, ofte uger, men risikoen for tilbagefald er stor. Hvis kaninen bliver syg eller stresset vil sygdommen ofte vende tilbage.
Symptomer på denne sygdom er næseflåd, nysen, flåd fra øjnene/øjenbetændelse, øreinfektioner, bylder og head tilt. Head tilt (hovedet holdes på skrå) skyldes infektion i det indre øre, som påvirker hjernen. Kaninen bliver usikker på benene og hovedet holdes i en skæv position, hvor det ene øje kigger opad og det andet nedad.
Pasteurella er meget smitsomt og du bør isolere din kanin fra andre kaniner med det samme.
Andre bakterier kan også forårsage luftvejsinfektioner, og for at vide hvordan det bedst behandles, tilrådes det at tage en prøve af næsesekretet, så man kan fastslå typen af bakterier. Fælles for dem alle er at de skal behandles i en fart
Det er vigtigt du får tjekket din kanin hos dyrlægen hurtigtst muligt, hvis du oplever næseflåd og nysen.
UTI (urinvejsinfektion)
UTI er den engelske betegnelse for det vi kalder urinvejsinfektion.
Grunden til at UTI opstår, er ikke helt afklaret.
Symptomerne er, at kaninen har svært ved at tisse, typisk fordi det gør ondt. Kalkaflejlinger i urien er ofte at finde. Kaninen udskiller calcium via urinen og bliver calciumniveauet for højt, vil det begynde at danne krystaller og urinen ser derfor grumset og tyk ud. Har urinen haft et højt calcuim indhold længe, kan der dannes blæresten eller nyresten. Disse sten er en samling af kalk. Bliver stenene for store, vil kaninen ikke længere kunne udskille dem sammen med urinen. Den eneste løsning på sten i den størrelse, er at fjerne dem operativt.
Symptomer på UTI er tykt orange/brunligt urin, ingen kontrol over urinering (den drypper), urinerer på uvante steder og ofte er kaninen våd i enden. Derudover kan man opleve at kaninen bliver småtspisende og sidder og trykker sig grundet smerter, samt øger sit væskeindtag.
Hvis der ikke findes urinsten, består behandlingen i en antibiotikakur.
Øjenproblemer
Et løbende øje kan være forårsaget af flere forskellige ting.
Det kan være at kaninen blot har fået lidt støv eller et hår i øjet og derfor er irriteret, men det kan det kan også skyldes noget mere alvorligt. Både infektioner men også tandproblemer kan være årsag til et rindende øje.
Hvis du opdager din kanin har problemer med øjnene, kan du skylle med sterilt saltvand fra apoteket. Det fås i små pipetter som er nemme at håndtere. Skyl hvert øje 3 gange dagligt, med 3 dråber pr. skylning. Ser du ikke bedring indenfor to dage, skal du kontakte dyrlægen.
Dyrlægen vil undersøge øjet og eventuelt bruge kontrastvæske, for at se om der skulle være sket skade på hornhinden. Tårekanalen undersøges også, da denne, hvis den er tilstoppet, ikke længere virker som afløb. Desuden er det vigtigt at få tjekket tænderne, da forlængede tandrødder kan være årsagen.
Bakteriel øjenbetændelse skal behandles med øjendråber som du får af dyrlægen. Tilstoppede tårekanaler kan skylles igennem af dyrlægen og derved renses. Er der tale om tandproblemer, skal kaninen igennem et længere forløb.
Så længe øjet løber så sørg for, at tørre omkring øjnene og holde det så tørt som muligt, da huden let bliver irriteret. Det er ikke ualmindeligt, at hårene omkring øjnene falder af og huden bliver rød, hvis det står på i længere tid. Smør forsigtig med zinksalve hvis dette problem skulle opstå, men pas på med at komme alt for tæt på øjet.
Hedeslag
Kaniner tåler meget dårligt høje temperaturer. Hvert eneste år ser dyrlæger tilfælde af hedeslag hos kaniner når det er højsommer. Ofte fordi ejerne ikke tænker sig om og derfor ikke sørger for kølige steder med rigeligt skygge. Solen flytter sig hurtigt på himlen og dette skal der tages højde for, når kaninen opholder sig ude.
Ved hedeslag sker der en overophedning af kroppen og kaninen kan ikke længere komme af med varmen. Kaniner kan ikke svede, men i stedet bruges ørerne til at regulere temperaturen. Kaniner har en stor blodåre som løber ud gennem øret. Når kaninen får det varmt sender den store mængder blod ud i øret. Da blodåren ligger lige under huden, bliver blodet derfor kølet ned, inden det løber retur til kroppen.
Symptomerne på hedeslag er røde ører, hurtig vejrtrækning, savlen, passiv adfærd, forvirring og balanceproblemer.
Oplever du disse symptomer skal du handle hurtigt og søge dyrlæge med speederen i bund! Køl ørerne (KUN ørerne) med koldt vand og gør et håndklæde vådt og pak kaninen ind i dette. Du må aldrig putte kaninen i vand. Når først kaninen udviser disse symptomer, skal der subkutan (under huden) væsketilførsel til, for at genoprette væskebalancen.
E. Cuniculi
E. Cuniculi eller Encephaelitozoon Cunicili, er navet på en parasit som rammer mange kaniner. Det menes at op imod 80 % af alle kaniner, er bærere af denne parasit, uden nogensinde at vise tegn på sygdom. Udbrud kan ske hvis kaninen er stresset eller lider af anden sygdom som nedsætter immunforsvaret.
Parasitten er problematisk da den angriber nervesystemet og de større organer. Dette gør at kaninerne udviser et utal af forskellige symptomer. Mange af disse symptomer bliver ofte forvekslet med andre lidelser og fejldiagnoser kan i værste tilfælde koste dem livet.
Symptomer på E. Cuniculi er mange. Her kan blandt andet nævnes headtilt (hoved holdes på skrå), lever-og nyresvigt, betændelse i det indre øje, stær, svaghed i bagpart og bagben, balanceproblemer, flakken med øjnene og andre neurologiske symptomer.
E. Cuniculi kan påvises ved en blodprøve, da man her kan se, om kaninen producerer antistoffer mod parasitten. Dog vil man ofte starte behandling på baggrund af symptomerne.
E. Cunicili er dødeligt hvis det ikke behandles hurtigt, grundet parasittens aggressive ødelæggelser i kroppen.
E. Cuniculi behandles med Fenbendazole (Panacur), som slår parasitten ihjel. Smertestillende og antibiotika kan i nogle tilfælde være nødvendigt, afhængig af hvilke problemer parasitten har skabt.
Livmoderkræft
Livmoderkræft udgør desværre en meget høj risiko for intakte hunkaniner. Studier viser at det rammer op mod 60- 80 % af alle hunner, efter deres 4 leveår. I naturen er det de færreste kaniner der lever så længe, at de dør af cancer, men vores kæledyr kan blive ca. 10 år og hvis vi vil beholde dem så længe, er dette en faktor, vi er nødt til at se i øjnene og tage vores forholdsregler. En neutralisering af hunkaninen, hvor man fjerner livmoder og æggestokke, eliminerer risikoen 100 %. Forebyggelse er klart det bedste valg, da sygdommen ofte er for fremskreden når kaninen udviser symptomer og derfor umulig at behandle.
Mange dyrlæger som steriliserer kaniner over 3 år finder en forstørrelse eller forandringer i livmoderen. Dette er forstadiet til kræften – celleforandring.
Ovenover ses hunkaninen Liv, som blev opereret for livmoderkræft. Livmoderens ene horn er voldsomt forstørret i forhold til det raske horn, som ses lige ovenover (den lille larve). Kræften havde desværre spredt sig og Liv døde i en alder af 6 år.
Symptomerne på livmoderkræft varierer meget. Der kan være tale om blod i urinen, flåd fra urinrøret, ømme og hævede digevorter, evt. med flåd, adfærdsændring (typisk aggressivitet), knuder i maveregionen. I senere stadier kan man opleve udtalt træthed og nedsat appetit.
Dyrlægen vil omhyggeligt undersøge kaninen og der vil blive taget røntgen eller ultralydsscanning som gør det muligt at se forandringer eller cyster i livmoderen.
Behandlingen afhænger af hvor fremskreden kræften er. Er kræften begrænset til livmoderen og endnu ikke har spredt sig, vil man fjerne livmoderen og da er prognosen god. Har kræften spredt sig, er prognosen dårlig og det vil have en dødelig udgang for kaninen. Man kan smertelindre kaninen og stadig have en glad og frisk kanin et stykke tid endnu, men man skal være forberedt på, at man en dag må gå den tunge vej til dyrlægen og lade kaninen få fred, når smertelindringen ikke længere er nok.
Husk på...