Hvem er jeg?

Jeg er uddannet lærer, men drømmen var faktisk at blive dyrlæge. Grundet særlige omstændigheder, lod dette sig ikke gøre, så efter at have prøvet en masse andet (kontor, landmand, stutteriarbejder og butiksassistent i en dyrehandel) endte jeg altså på læreruddannelsen.

Jeg har pt. fire kaniner, en hund og to heste. Tidligere har jeg også haft undulater, parakitter og marsvin og dyrene har altid haft en speciel plads i mit hjerte.

Min erfaring med kaniner strækker sig tilbage til min barndom, hvor jeg havde to kaniner i forlængelse af hinanden - Stampe og Viktor. De blev dog ikke holdt som huskaniner, for det kendte man slet ikke til dengang. En kanin hørte hjemme i bur og sådan var det. I dag kan jeg blive helt trist, når jeg tænker tilbage på de mange timer, de har siddet alene i deres bur og kedet sig. Heldigvis er jeg dog blevet klogere med tiden.

Siden jeg var barn har jeg elsket alle slags dyr, men da min mor var allergisk overfor både hund og kat, faldt valget altså på kaninen.

Hvorfor denne hjemmeside?

Hjemmesiden er dedikeret til min elskede Oscar.

Da jeg flyttede hjemmefra, havde jeg chancen, for at få alle de dyr jeg ville have - og det fik jeg! Faktisk gik vores lejlighed under navnet "Viby MiniZoo" og venner og familie foreslog, vi skulle tage entré, for at lade folk komme ind ;)

Det startede med, at jeg fik Oscar, som var min trofaste gamle hankanin, født i 2005. Oscar fik vi fra en familie, hvor børnene hurtigt havde mistet interessen. Han var dengang 6 måneder gammel. Alledere fra den første uge vi havde ham, lagde vi mærke til hvor intelligent og lærenem har var. En dag havde vi stillet en tom ramme øl foran hoveddøren, som skulle smides ud og denne begyndte Oscar at tisse i. Det var her jeg første gang indså, at en kanin sagtens kunne lære at bruge en bakke, så pappet blev hurtigt skiftet ud med en kattebakke, som han flittigt brugte. Oscar bed aldrig i andre ting end hans egne og lavede ikke ulykker, så nu var der jo ingen grund til, at han skulle lukkes i bur. Han blev derfor gjort til huskanin og buret var aldrig lukket. Han blev hurtig helt renlig og gjorde det han skulle i sin bakke. Dengang fandtes der ingen litteratur om huskaniner, for fænomenet var slet ikke opstået endnu, så vi måtte prøve os lidt frem og sammen finde ud af, hvordan han fik det bedst muligt.

Meningen var at Oscar skulle kastreres, men jeg begyndte at interessere mig lidt for avl af kælekaniner, hvor der var lagt vægt på sindet og sundhed. Oscar havde det bedste sind, jeg nogensinde har set hos en kanin og jeg ønskede at prøve, at få et kuld unger, for at se om de gener gik videre - og det gjorde de! Vi fik nogle fantastiske unger og beholdte selv en hel del af dem.

Efter ca. 4 år med avl (2 kuld om året), stoppede det. Jeg satte fokus på, at ungerne fik en god opvækst, med masser af aktivitet. Desuden var det vigtigt, at de var håndtamme og vant til at blive håndteret på flere forskellige måder, inden de kom herfra. Altså, tog et kuld unger rigtig meget af min tid, men det var det værd. Jeg ønskede at ungerne fik gode hjem med masser af frihed og helst som huskaniner. Dette var dog ikke let at finde og jeg ønskede ikke, at mine unger skulle leve deres liv i et bur. Derfor ændrede min interesse sig fra avl til velfærd for kaniner. Jeg fik dog mange erfaringer med fra den tid, som jeg ikke ville være foruden.

Da avlen stoppede, havde vi 7 kælekaniner, som vi beholdte. Ydeligere to kom til senere, men bestanden er nu reduceret til fire. Oscar døde desværre i marts 2015, og ikke længe efter fulgte hans to døtre Silja og Trolla. Tabet af ham og de to piger bragte stor sorg, og ingen vil nogenside kunne træde i deres sted.

I dag deler kæresten og jeg hus med 4 kaniner; Siggi, Sia, Venus og Anton. Alle kaninerne er "genbrugskaniner" som stammer fra steder hvor de ikke længere er ønsket - det er de til gengæld her hos os.

Jeg har stor interesse i fodring, sygdomme og kaninvelfærd og ligger vægt på, at kaninerne får masser af aktivitet og stimulering i hverdagen. Jeg udvider hele tiden min horisont, med at følge forskning, egne og andres erfaringer og læser meget, både medicinsk og velfærdsmæssigt, om kaniner. Desuden prøver jeg ofte ting af, for at finde ud af,om noget kan gøres bedre eller anderledes.

En kanin er ikke bare en kanin for mig. Den er en del af familien og fortjener det bedste, jeg kan give den. Både når det gælder den almindelige hverdag, men også hvis de bliver syge, har brug for ekstra pleje eller noget helt tredje.

Mange har spurgt mig til råds omkring kaniner og har virket både overraskede og interesserede i, at vide mere om den måde, jeg holder kaniner på. Huskaniner er ikke så udbredt i Danmark og derfor ser folk mig tit, som revolutionær eller aparte, indtil de får indsigt i, hvordan det kan være at holde huskaniner. Jeg deler gerne ud af min viden og erfaringer til interesserede og det er på baggrund af dette og på opfordring fra forskellige mennesker, at hjemmesiden er oprettet.

Jeg håber du kan bruge min side til at få viden og indsigt i emnet huskaniner.