Når man skal bonde eller sammenføre to eller flere kaniner, gør man det med bagtanken om, at disse kaniner vil få et mere beriget, aktivt og trygt liv sammen i mange år fremover.
Det kræver planlægning og omtanke at bonde kaniner og gøre situationen til en positiv oplevelse, frem for skrækscenarier med bid, blod og dyrlægebehandling, som næsten alle har hørt tale om.
I modsætning til mange andre dyrearter, er kaniner ekstremt territorielle. De forsvarer deres føde og deres levested. Dette ligger så dybt i kaninernes instinkt, og da de ikke agerer meget anderledes i fangenskab end i den vilde natur, er dette ofte deres første indskydelse; at slås om eller beskytte territoriet, når de møder en fremmed kanin. Derfor skal man også være meget varsom med alle introduktioner, og ikke blot sætte to kaniner sammen uden videre. Det er vigtigt vi tænker os om og bringer dem sammen, under de bedste vilkår og tager nogle forholdsregler.
Det vi vil opnå ved bonding er ikke, at have to kaniner med hver deres territorium men to kaniner, som har et fælles territorium. Ingen kanin i naturen lever alene, men deler i stedet territorium med 5-8 andre kaniner.
Man kan bonde på mange forskellige måder. Nogle går sammen med hegn imellem et stykke tid, for derefter at blive bondet, mens andre vælger en mere direkte metode.
De første dage før selve bondingen, kan det somme tider være godt at lade kaninerne se hinanden an gennem hegn og lære lugten at kende. Sørg for de ikke kan nå hinanden gennem hegnet, dobbelthegn er derfor en god idé. Lugten hænger naturligvis i luften, men man kan også benytte sig af, at bytte toiletbakkerne rundt eller flytte kaninerne mellem løbegårdene. Fodring på hver side af hegnet op mod hinanden, kan have en positiv effekt, da dette er naturlig social aktivitet-
Andre gange kan mødet med hegn imellem have en direkte negativ effekt. Hvis den ene eller begge parter er mere opsat på at beskytte sit område, frem for at udvise positiv nysgerrighed, er det ikke denne metode man skal benytte. Her kan den direkte bondingsmetode være en bedre løsning, så der ikke opstår uvenskab mellem kaninerne, inden de overhovedet har mødt hinanden.
Bonding af unger
Bonding af unger foregår lidt anderledes end med voksne kaniner. Jeg bliver ofte spurgt om unger skal skilles, neutraliseres og bondes på ny. Her er svaret at det i langt de fleste tilfælde ikke er nødvendigt. Har man to små unger, kan man i langt de fleste tilfælde kastrere hannen når den ca 11 uger og hunnen når hun er ca. 16 uger. På denne måde når hormonerne ikke at komme til udtryk og de to kan fortsætte med at gå sammen, uden at skilles.
Unger finder tryghed og støtte i hinanden når de ikke længere har deres mor, og det kan derfor betyde en hel del, om man kan holde dem sammen. Der kan være tilfælde hvor man vil observere at der udvises dominans og en han vil forsøge at parre en hun eller en anden han. Så fald må man skille dem ad og bonde på ny.
Nogle skiller rutinemæssigt unger fra hinanden og bonder på ny, men kan man undgå det vil det være det bedste og mest trygge for dyrene.
Bondingsguide
Jeg har herunder beskrevet, hvordan man kan sammenføre kaniner trin for trin, samt listet en række gode råd, som du kan få brug for under bondringen. Metoden er den jeg har bedst erfaringer med, mens nogle har bedre erfaringer med andre, eksempelvis møde mellem hegn etc.
Forudsætningerne for at to kaniner kan få glæde af hinanden og socialisere sig er:
- At begge bliver neutraliseret
- At der er plads nok
- At introduktionen foregår på neutral grund.
Man skal desuden huske på, at bonding er en proces og tager tid.
Husk altid, at du skal være helt tæt på kaninerne under de første møder, så du kan skille dem ad, hvis de udviser tegn på, at de ikke harmonerer eller der er optakt til slåskamp.
OBS!
Før du påbegynder bonding skal begge kaniner være neutraliserede og være hormonfri. Der kan gå 6-8 uger efter neutralisering, før alle hormoner er ude af kroppen.
Trin 1
Begge kaniner bringes i hver deres transportkasse til et neutralt sted. Neutralt betyder, at ingen af kaninerne er vant til at færdes der. Et helt fremmed sted er det bedste. F.eks. en vens lejlighed, et sommerhus el. lign. Hvor neutralt stedet er, betyder rigtig meget for, hvordan bondingen vil gå.
Lad gerne kaninerne snuse til hinanden gennem tremmerne, ved at sætte transportkasserne mod hinanden. Dette giver en god indikation om hvad de vil synes om hinanden, hvis de ikke har mødt hinanden før.
Bertram og Løven ser hinanden an Norah og manfreds første møde
Trin 2
Kaninerne slippes ud af transportkasserne samtidig. Og kasserne fjernes. Husk at sørge for skridsikkert underlag, hvis der er glatte gulve. Der må hverken være toilet eller huse, som kaninerne kan besidde. Dvs. at rummet kun skal indeholde skridsikkert underlag og de to kaniner. Strø gerne foder eller grønt ud over gulvet, som kan fungere distraherende og give anledning til en pause fra eventuel dominans og jagt.
Sæt dig i midten af rummet eller mellem kaninerne, så du kan fungere som buffer. Vær opmærksom på deres kropssprog overfor hinanden. Løftet hale er eksempelvis tegn på opstemthed og ligger ørene ned langs ryggen, samtidig med at hovedet er sænket, kan det betyde aggressivitet. Her skal man udvise stor forsigtighed. Hold evt. hånden (med handsker på) lige over eller mellem kaninerne, så du kan gribe ind inden eventuel skade sker.
Kanierne skal blive på dette sted, mindst et par timer og gerne indtil man ser positiv afdærd. Positiv adfærd vil sige, at de er nysgerrige på hinanden, tolerer hinandens tilstedeværelse, begynder at slappe af, f.eks. ved at spise eller undersøge andre ting på stedet.
Trin 3
Bring begge kaniner hjem, gerne i samme transportkasse, hvis det første møde er gået godt. Bilturen vil hjælpe dem til at knytte bånd grundet den utrygge situation. Når de kommer hjem, skal man være opmærksom på, at den kanin man havde i forvejen, ser huset som dens territorium og den nye, som en indtrængende. Hvad ville du sige til, at en fremmed gik ind i dit hus? Derfor skal man finde det mest neutrale sted i huset, f.eks. badeværelset, gangen eller soveværelset, hvor kaninen ikke har været vant til at færdes. Dette sted skal være det nye mødested for de to kaniner hjemme. Kaninen man havde i forvejen, vil ikke være så territorial på dette sted, da det ikke anses som en integreret del af dens territorium, men mere som et yderområde. Du kan betragte dette sted, som din indkørsel til dit hus. At du møder en fremmed i din indkørsel vil ikke være så invaderende, som hvis han pludselig stod i din stue.
Her skal du igen udvise samme forsigtighed som beskrevet under trin 2, da du kan risikere mødet "starter forfra".
Sia og Plet hilser forsigtigt Kaniner som spiser sammen er et godt tegn
Jo længere møder kaninerne kan få ad gangen på dette sted, jo bedre. Dvs. at små møder på 20 minutter ofte vil forlænge bondingsprocessen, frem for at de får lov at være sammen en halv eller en hel dag. Jo længere møder de får, jo kortere går der, før de etablerer en rangorden og begynder, at lære hinanden at kende. Stresser kaninerne meget, kan kortere møder være løsningen. Opsæt to toiletter i hver ende, så de har hver deres og ikke skal dele, hvis de ikke vil. Opsæt evt. også to nye paphuse, som de hver især kan søge tilflugt i og hoppe op på. Under de første møder skal man udvise stor forsigtighed og aldrig være mere end to skidt fra dem. De efterfølgende møder, bør der også altid være opsyn med dem, så man kan gribe ind, hvis noget er ved at gå galt.
Trin 4
Møderne skal stadig finde sted på det neutrale sted i huset. Hav altid to toiletter og to høhække, så de ikke skal dele. Dette kan give anledning til slåskampe, om hvem der får lov at sidde og guffe hø. Du er jo heller ikke interesseret i, at spise af samme tallerken som en vildt fremmed. Når de to kaniner kan være i dette rum og kun jagter hinanden periodevis, er det tid til, at introducere nogle af en første kanins ting til den nye kanin. Dvs. du tager nogle ting, som den første kanin er vant til at have adgang til og placerer i rummet. Dette kan f.eks være legetøj, tæpper og huse. Introducer én eller to ting ad gangen. Første gang bør du starte med to, så de har hver deres, de kan undersøge. Kaninerne skal enes om tingene, før du introducerer nye. Til sidst skal alle tingene være placeret i det neutrale rum.
Trin 5
Nu er det tid til, at der åbnes op til rummet, så begge kaniner har mulighed for at søge ind på det område som skal være deres hjem. Du må ikke lukke til rummet, da den nye skal have mulighed for, at søge tryghed der, hvis den første kanin jager med den. Tingene sættes en efter en tilbage til det kendte sted og nu bør fodringen foregå der. Langsomt flytter kaninerne ind på det sted, hvor den første kanin er vant til at bo og til sidst, lukkes der af til det neutrale rum.
Fra trin 3 til trin 5 skal du regne med, at der skal gå mindst en uge, nogle gange 2 eller 3 uger. Kaninerne skal fungere helt gnidningsløst, inden du begynder at flytte dem på kendt terrorium. Tag dig god tid, og behold dem hellere på det neutrale sted lidt længere, hvis du ikke er sikker på, de er klar til dette trin.
Bella og Sigurd i en hyggestund Sansa og Balder spiser sammen
Gode råd
Hvor meget plads?
Rummet man anvender til bondingen, skal være så stort, at kaninerne kan komme væk fra hinanden, men ikke så stort, at de kan undgå hinanden. En gang, et køkken eller badeværelse er ideel til formålet. Selv bruger jeg ofte mit køkken, som er ca. 7-8 m2.
Kaninerne slås
Det kan se voldsomt ud, når kaniner mødes. Det flyver gerne rundt med pelstotter, de løber efter hinanden, parrer hinanden og bider sig fast i hinandens pels. Det man skal være opmærksom på, er om de bider hinanden og forvolder skade og altså rent faktisk slås. Ofte tager den ene kanin fat i den andens pels og idet kaninen trækker sig væk, står den første med en pelstot i munden. Et eller to nap kan godt tolereres, men det må ikke blive ved eller være for voldsomt. Ofte vil den kanin som domineres, få sår i nakken, da det er der, den anden holder fast, når den dominerer/parrer. Husk altid at tjekke begge kaniner for skader, hvis der skulle opstå aggressivitet.
Dominans (parring)
Det er helt naturligt og de skal have lov til dette, da det er med til at afgøre, hvem der er bestemmer. I starten vil det foregå hyppigt og ofte længe, men aftager efterhånden som tiden går og den dominante er sikker på, at den anden er klar over hvem der bestemmer. De kan også finde på at strinte på diverse ting og hinanden. Sørg for at lave nogle breaks, så det ikke bliver for meget for nogle af parterne. Stop det altid hvis der parres i hovedet, da et bid nær kønsdelene er nærliggende og her er ingen pels som beskytter.
Skal jeg skille dem ad ved slåskampe/dominering?
Hvis domineringen varer mere end 7-8 sekunder ad gangen, bør man distrahere kaninerne, så det stoppes. Det giver en pause til begge kaniner, så de ikke bliver alt for stressede. Puf forsigtigt den øverste kanin væk, giv godbidder eller nus og se om det giver en pause. Vil kaninen ikke stoppe, kan man bruge en forstøver og sprøjte vand i hovedet på den kanin, som dominerer. Det er ikke rart og den vil ofte stoppe, for at vaske vandet af pelsen. Hvor mange sprøjt der skal til er meget forskelligt, men virker det ikke efter 3-4 sprøjt, så brug en anden teknik. En anden metode er, at lave larm så de bliver skræmt. Råb, klap i hænderne eller bank på et grydelåg, så de farer sammen. De vil ofte finde trøst hos hinanden og dette hjælper til, at de knytter bånd. Enkelte anbefaler man bruger godbidder til at drive dem fra hinanden, jeg har dog imidlertid ikke gode erfaringer med metoden og må konstatere, at den ikke har fungeret de gange jeg har forsøgt, men måske viker det hos dig.
Kaninerne må aldrig slås og forvolde skade på hinaden. Dette skal stoppes med det samme og gerne allerede i optakten. Er kaninerne først i slåskamp er du ikke i tvivl. De ruller gerne hen af gulvet i en kugle og det står rundt med pels. Dette skal stoppes i en fart, men brug aldrig dine bare hænder. Sørg for at have handsker på, brug en kost, en fejebakke eller andet. Kaninerne kan ikke skelne din hånd fra hinanden i kampens hede og du risikerer at komme slemt tilskade. Husk at tjekke begge kaniner grundigt for skader, hvis dette skulle ske.
Gør dem utrygge (med måde!)
Kaniner vil ofte finde trøst hos hinanden, hvis de føler sig utrygge. Dette kan vi bruge, når vi skal bonde to kaniner. Man skal naturligvis ikke overdrive dette, så det stresser kaninerne unødvendigt, men der er nogle ting, som generelt har god effekt:
- Tag dem med et ukendt sted og luk dem ud sammen.
- Lav larm og postyr i kortere tid af gangen
- Gør brug af stressbonding. (Dette er et afsnit for sig og er beskevet længere nede på siden)
Fodring
Der skal altid gives foder i to portioner eller flere, så de ikke kommer op at toppes om maden, fordi de er tvunget til at spise sammen. Strø det gerne ud over gulvet, i stedet for at give det i en skål. Husk at have to vandskåle stående væk fra hinanden. At fodre dem sammen i starten, minder om at få to børn til, at deles om en slikpose. Det fungerer bedst ,hvis der er to poser med lige meget i, så de ikke skændes om det.
Hvor længe tager det?
Det er meget forskelligt. For nogle kaniner vil det være kærlighed ved første blik, men det hører desværre til sjældenhederne. Varigheden afhænger af, hvor længe det tager dem, at etablere en rangorden. Har man en dominerende og en underdanig kanin, vil bondingen ofte gå lettere og hurtigere, end hvis man har to dominante. Her vil rollerne byttes om igen og igen, indtil en af dem giver sig og underlægger sig den anden. I enkelte tilfælde, vil det kunne tage helt op til 4-6 uger, inden kaninerne fungerer gnidningsfrit sammen.
Stressbonding – hvad, hvorfor, hvornår og hvordan
Stressbonding er en metode man kan ty til hvis man oplever problemer med bondingen. Problemer kan feks. være aggressivitet, slåskamp, konstant jagt etc. Stressbonding er som det lyder til – noget som forgår under mild stress – MILD! Vi vil ikke skæmme kaninerne halvt til døde!
Man anbringer begge kaniner i en situation, hvor de vil føle sig utrygge, da kaniner i naturen søger tryghed hos hinanden i farlige situationer – netop derfor lever de også i grupper. Da metoden forårsager mild stress, skal man derfor være forsigtig og påpasselig med denne type bonding. Dog er der en hel specifik årsag til, at denne metode anbefales og bruges – vi undgår de skader, som ellers måske vil opstå ved mere problematiske bondinger.
Jeg vil her understrege, at fordi en bonding er svær, er det ikke ensbetydende med, at de to kaniner aldrig vil harmonere. Her er ofte tale om to lignende personligheder, to alfaer som begge er meget selvsikre. Kaniner har stærke personligheder og de er lige så forskellige, som hos os mennesker. Vi svinger ikke med alle og kan derfor heller ikke forvente kaninerne gør det. Selve valget af den nye kanin, har altså stor indflydelse på, hvor let eller svær bondingen vil være. Man skal, hvis muligt, selvfølgelig stræbe efter den lette bonding, da de to kaniners personligheder da bedre harmonerer, samt vi undgår de skader, som kan opstå under en sværere bonding. Alle, uanset forberedelser og påpasselighed med valg af ven, kan risikere at ende i situation, hvor stressbonding kan være løsningen for, at komme videre i bondingen, uden der sker skader.
Stressbonding gøres ved, at kaninerne bringes tæt sammen i f.eks. en transportkasse og tages med på en køretur i bil, stilles på en vaskemaskine (ikke mens den centrifugerer!) eller op af en tændt støvsuger. Ting som larmer og ryster, er for meste noget kaniner er bange for, og derfor bruger man dem, for at skabe en kontrolleret, men utryg situation for dem. Der er hverken tale om at køre rally i bilen, lade dem hoppe op og ned på en rutsjebanetur eller andre voldsomme ting.
Dette er ofte noget som misforstås, da metoden også bliver benævnt som en ryste-sammen-tur, hvilket får nogle til at tro, at man ligefrem RYSTER kaninerne sammen og tvinger dem til at være venner.
Der er naturligvis nogle etiske spørgsmål som rejser sig ved denne type bonding, da vi i det øjeblik vi udsætter dem for stress, skræmmer vores kaniner med vilje og det er jo alt andet end velfærd. Går velfærd virkelig ud på at skræmme kaninerne? Nej, det gør det selvfølgelig ikke. I det korte løb udsætter vi vores dyr for noget ubehageligt, men stadig under kontrollerede forhold og i et meget kort tidsrum. I det lange løb, vil dette gøre at to kaniner kan nyde hinandens selskab i mange år fremover. Fordelene i det lange løb er altså, at vi forbedrer dyrenes velfærd i særdeles høj grad.
Molly Varga, som er specialist i eksotiske pattedyr og international anerkendt kaninekspert, sammenligner det lidt med neutralisering. Det er naturligvis ikke rart mens det står på, men vi gør det grundet de fordele som det har i det lange løb. Hun siger: I guess I’m kind of looking at it in a similar way to say stress of neutering: Short term for a long pay off. (kommentar til et spørgmål om stressboding ved foredrag på Pet Webinars)
Et forløb med bilkørsel som eksempel, kan foregå således:
Dyrene placeres først i hver deres kasse, så de ikke begynder at slås inden man overhovedet er kommet ud i bilen. Man skal helst være to personer, en som chauffør og en som tager sig af kaninerne (kør bil når du kører bil). Begge kasser sættes på bagsædet ved siden af hinanden og personen sætter sig sammen med dem. Bilen startes og der køres ca. 5 minutter. Derefter, mens bilen stadig kører, tages toppen af begge kasser og kaninerne placeres i samme kasse. Sæt ikke toppen på, da du bedre vil kunne holde øje med dem uden den. Kaninerne vil ofte sidde helt stille og trykke sig op ad hinanden for tryghed. Kør yderligere 10-15 minutter og forsøg så, at lukke dem ud sammen på neutralt område igen.
Vi snakker altså en mild form for stress i en kort periode. Ca. 20 minutter pr. gang. Forløbet kan gentages om nødvendigt, men ikke mere end to gange i døgnet med minimum 3-4 timer imellem og ikke før kaninerne er faldet ned og er helt tilpasse igen. Nogle er mere påvirkede af situationen end andre, og det må man naturligvis være opmærksom på som ejer. Måske 15 minutter er nok eller måske 25 minutter virker bedre, men så ikke længere. Husk, det er dig som kender dine kaniner bedst, og dig som overvåger situationen. Hvor mange gange man skal bruge denne metode afhænger af situationen mellem kaninerne. Nogle gange er én nok og andre gange kræver det flere gentagelser.
Nu er det naturligvis ikke alle som har en bil og derfor kan man i stedet bruge alternativer som f.eks. en vaskemaskine eller en støvsuger. Nogle vælger også blot at gå en tur med kaninerne, mens der spilles musik.
Min personlige holdning til stressbonding er, at den i situationer hvor den er påkrævet, kan være en meget hjælpsom metode, der samtidig kan forkorte en proces, som ellers ville strække sig over lang tid. En lang bonding kan være mindst lige så, hvis ikke mere, stressende for kaninerne end at bruge denne metode i en kort periode. En anden ting som mange frygter, når de bonder, er at kaniner kan være særdeles hårde ved hinanden, når de fastsætter hierarki. Ved en svær bonding er der større risiko for at skader opstår og ingen af os ønsker, at vores kaniner kommer til skade. At en kanin eksempelvis bider eller jagter en anden under bonding, betyder ikke; ”Jeg hader dig” det betyder nærmere; ”Det er mit område og du må ikke være her, for du er ikke min ven”. Under en bilkørsel vil kaninerne glemme alt om, at gøre krav på territorium. At de ikke ved hvem anden kanin er, er lige meget da tilstedeværelsen af en artsfælle, vil opfylde det behov for tryghed de har i det øjeblik. Man kan derfor sige at man får kaninerne til se forbi den mur, som ellers i nogle tilfælde vil være en stopklods.
For at afrunde vil jeg lige opridse de vigtigste pointer om stressbonding
- Kort forløb – max. 25 minutter og aldrig mere end to gange i døgnet, med 3-4 timers mellemrum.
- Hold konstant øje med hvordan kaninerne takler det og gør det aldrig mere end nødvendigt.
- Kontrollerede forhold og aldrig reel fare.
- Metoden bruges ofte, for at undgå skader ved problemer med bondingen. (Husk det er mere stressende, at skulle en tur til dyrlægen)
- På kort sigt stressende, men i det lange løb forhøjer vi velfærden for begge kaniner.
Siggi og Siljas bonding
Nedenfor kan du læse hvordan mine egne kaniner, Siggi og Silja, blev bondet ved hjælp af stressbonding og hvilken effekt det havde.
Siggi blev hentet fra en familie i Hedensted, sammen med en anden kanin. De var begge kastrater men ikke bondede. Jeg opsatte løbegårde sådan at alle 3 kunne have kontakt til hinanden. Silja hilste først på Thor. Efter et kort snus bed hun ud efter ham og kradsede mod hegnet. Altså ikke kærlighed ved første blik. Bagefter gik hun over og hilste på Siggi. De snuste længe og derefter gav de sig begge til at spise græs. Inden længe lagde Silja sig ikke langt fra Siggis hegn. Vi så tiden an 2 dage, for at se om noget ændrede sig, men nej. Thor var ikke lige sagen og Siggi var ok. Da besluttede vi at prøve med Silja og Siggi.
Gangen blev tømt for alt og jeg satte kaninerne derud. (Normalt er bedst at forlade hjemmet helt ved første møde, men på daværende tidspunkt var det ikke muligt, grundet vores bil var på værksted.) Jeg satte mig imellem og var klar til at gribe ind om nødvendigt. Der gik kun et splitsekund, så hoppede Silja op på Siggi og begyndte at dominere ham. Siggi lagde sig ned og tog imod. Det var ok med ham, at hun bestemte og han overgav sig med det samme. Det gentog sig mange gange og jeg sørgede for at holde pauser og brugte lidt foder som afledning. Efter en times tid begyndte Silja i stedet at jagte Siggi rundt og bed nogle pelstotter af. Dette er også ok, men problemet var nu at det blev ved. Silja skiftevis jagtede og dominerede Siggi, til trods for han for længst havde underlagt sig og pauserne var svære at opretholde ret længe, uden at holde Silja. Siggi var nu begyndt at blive bange for hende. Dette var et stort problem. Kaniner som er bange, vil somme tider ty til at forsvare sig til sidst. Nu stod jeg altså med det problem, at jeg kunne risikere, at Siggi ville bide igen og en slåskamp kunne opstå, hvilket naturligvis var det sidste jeg ville. I stedet valgte jeg, at køre en tur med begge kaniner. Efter kort tids kørsel lå Silja og trykkede sig op mod Siggi og stak hovedet ind under hans.
Efter en køretur på 15 minutter var vi hjemme igen. De blev lukket ud og sad stille ved siden af hinanden. Efter lidt begyndte de at hoppe lidt rundt og se på omgivelserne. Jeg lagde foder ud foran dem og de spiste lidt. Efter en time hvor Silja kun havde jagtet Siggi væk en enkelt gang, begyndte hun igen at dominere. Ikke så meget som før, men nok til at jeg måtte stoppe det ind imellem. Mens min kæreste holdte øje med dem og brød ind når det var nødvendigt, gik jeg ud og gjorde køkkenet klar. Dette var det 2. neutrale område. Her blev gjort klar med toiletter, høhække, huse, og vand- og madskåle. I mellemtiden havde Sijla jagtet Siggi lidt voldsomt og jeg besluttede, at køre endnu en tur, inden de blev flyttet til køkkenet. Igen en 15 minutters køretur og så blev de lukket ud i køkkenet. Efter dette stoppede dominansen og Siggi blev kun jaget væk periodevis, hvis han tilfældigvis sad der hvor Silja ville være. Hun havde nu accepteret, at han var der.
Silja slapper af i Siggis nærvær Der spises tæt op ad hinanden - gode tegn
Dagen efter (de forblev sammen om natten, men jeg sov på sofaen) spiste de forholdsvis tæt på hinanden og begyndte også begge at ligge i nærheden af hinanden. Siggi begyndte at slappe helt af og lagde sig udstrakt. Efter 4 dage overværede jeg, at Silja kom og bad Siggi om at slikke hende i panden, dette gjorde han med det samme og efter lidt lagde Silja sig ned ved siden af ham. De følgende dage blev de mere og mere tætte. De spiste sammen, nussede hinanden og begge floppede på gulvet. Efter 7 dage var det tid til at de skulle flyttes til Siljas territorium. Det gik rimelig nemt og Siggi blev kun domineret en enkelt gang og det var det.
Der graves i fællesskab Silja giver Siggi en ordentlig vasketur
I dag, lang tid efter, er de uadskillelige. De kan have deres små uenigheder, men intet som leder til hverken bid, dominans, markering eller lignende. Eksempelvis synes Silja det er dejlig nemt, at stjæle maden ud af munden på Siggi. Han finder sig for det meste i det og tager et nyt stykke, men jeg har da observeret at han engang skubbede hende ned fra et lille plateau, fordi hun nu havde gjort det for 117. gang. Bondingen foregik uden skader,bortset fra et lille sår i nakken på Siggi, men dog med bilkørsel, altså stressbonding for netop at sørge for, at dominans og jagt ikke eskalerede til aggressivitet og slåskamp, hvor der kunne ske skader . Trods megen plads og mange liggesteder sover de 9 ud af 10 gange helt tæt op ad hinanden, de spiser sammen, nusser hinanden og laver ulykker sammen. Derfor er jeg absolut ikke i tvivl om at jeg træf det rette valg og dagligt bliver jeg bekræftet i dette, når jeg ser dem nyde hinandens nærvær.
To gode venner spiser mælkebøtter Hyggestund
_________________________________________________________
Vil du læse mere?
