Besøg hos dyrlægen

Hvad skal man forvente, når man aflægger dyrlægen et besøg?
Dette er mange i tvivl om, når de står hos dyrlægen og har derfor svært ved, at genkende en mangelfuld eller forkert behandling. Jeg vil her forsøge kort at ridse op, hvad du skal forvente af en god dyrlæge.

 

En god dyrlæge vil først hilse på kaninen, lade den snuse og derefter håndtere den. Håndtering skal foregå forsvarligt og uden at dyret føler ubehag. Det vil sige at løft af kaninen skal foregå med hænderne under numsen og brystkassen, aldrig ved løft i nakken, ryggen, benene eller ørerne. Kaninen holdes tæt ind til kroppen mens den flyttes.

Hvis dyrlægen skal undersøge tænderne med et otoskop, vil det være nødvendig at lægge nakken lidt tilbage på kaninen, for at kunne se. Dette bryder kaniner sig ikke om, men du kan her være dyrlægens assistent. Hold om kaninen fortil og løft lidt op, så den kun støtter med bagbenene på bordet. På denne måde skal nakken ikke bøjes så langt tilbage. Husk på at ingen kaniner synes det er morsomt, at få et otoskop i munden.

 

 

Normalt må kaniner ikke lægges på ryggen. Dyrlægeundersøgelser er dog en undtagelse. Metoden bruges specielt, når kønsdelene skal undersøges.

Husk altid på at hvis du finder håndteringen forkert eller ubehagelig, skal du give udtryk for dette. Man må gerne være kritisk og stille spørgsmål.

Ved helbredstjek af kaninen skal følgende ting undersøges af dyrlægen:

• Vægt og huldvurdering
• Pels
• Tænder
• Øjne
• Ører
• Hjerte og lunger (ved hjælp af et stetoskop)
• Negle
• Poter
• Kønsdele

 

At have en sundhedsbog til sin kanin er en rigtig god idé, da man på den måde kan holde styr på udviklingen og gå tilbage og sammenligne tidligere tjek. 

Har du ikke en sundhedsbog, kan du printe denne side ud, som kan bruges til formålet.

At beskrive et besøg hos dyrlægen i forbindelse med sygdom, afhænger naturligvis af symptomerne. Jeg vil derfor prøve, at beskrive de problemer man oftest kommer til dyrlægen med.

Hvis kaninen ikke spiser eller har nedsat appetit, er det en akutsag. Man skal hurtigst muligt have fundet ud af årsagen og få kaninen på højkant igen. Medbring gerne noget afføring, så dyrlægen kan se hvordan det ser ud.

Dyrlægen vil starte med at spørge om, hvor længe det har stået på og hvor meget den har spist. Derefter skal tænderne undersøges, for at sikre at de ikke er årsagen. Der mærkes efterfølgende forsigtigt på bugen, for at tjekke for forstoppelse, hårdhed og indhold. Der lyttes på tarmlyde for at få en idé om, hvor aktivt tarmsystemet er. Man kan mærke og høre sig til meget, men det allerbedste er, at se hvad maven rummer. Derfor er det bedst at få taget et røntgenbillede. På dette kan man se indholdet af tarmene, luftophobninger, eventuelle cyster etc. Et røntgenbillede giver et rigtig godt overblik og er derfor nødvendigt, for at igangsætte den korrekte behandling.
Findes der ikke nogen årsag via ovenstående undersøgelse, er det en god ide at få taget en afføringsprøve og muligvis en urinprøve. Ligesom på mennesker, kan man på kaniner se meget i dens efterladenskaber. Bl.a. orm, coccidier, parasitter, infektioner etc. Endelig kan man få foretaget en blodprøve. Heri kan man få vished om infektionstilstande, organfunktion etc.

Uanset hvad diagnosen på problemet er, er én ting særlig vigtigt. En kanin som ikke spiser, har ondt og en kanin som har ondt, får man aldrig til at spise før smerterne ophører eller dæmpes. Derfor er nøglen til helbredelse smertelindring.
Jeg har desværre hørt tilpas mange historier om kaniner, som er blevet sendt hjem uden, at jeg føler trang til at understrege dette groft. Historier om at smertestillende får systemet til, at gå endnu mere i stå, at det gør tilstanden værre, at de ikke kan tåle det så godt og en masse andre mystiske historier. En ting må jeg her slå fast: Den ene historie er mere tåbelig end den anden – kaniner tåler smertestillende særdeles godt og du skal insistere på, at få det udleveret.
Præparatet vælges ud fra tilstanden af kaninen. Har kaninen mange smerter vil dyrlægen muligvis give en indsprøjtning med et morfinpræparat (oftest Torbugesic), men er tilstanden knap så dårlig, er et NSAID præperat (Meloxicam) tilstrækkeligt.

Obs! Husk på kaniner ikke tåler at faste. Spiser din kanin ikke, må du derfor tvangsfodre den med Critical Care, indtil den begynder at indtage rimelige mænger mad igen.

 

Her går første tanke på utøj. Når kaninen undersøges for utøj, kigger dyrlægen først omkring hårrødderne for at undersøge området. Ofte kan man ikke se utøjet med det blotte øje, men eksempelvis lopper efterlader afføring, der ses som små sorte prikker. For at undersøge om kaninen har utøj, tager dyrlægen en tættekam og forsøger at skrabe nede blandt hårrødderne, for at få hår og skæl med op. Dette lægges på en lille glasplade, som derefter undersøges i et mikroskop. Desværre er det ikke altid man er heldig, at få krybet med op på pladen, men finder dyrlægen ikke noget vil der ofte behandles med Stronghold på baggrund af symptomerne.

Hjælper behandlingen ikke skal du kontakte dyrlægen igen, da der så skal en ny undersøgelse til. Der kan være tale om hudinfektioner, allergi o.lign.