Følgevirkninger af burhold

I mange år har mennesket holdt kaniner i mindre bure, alene uden kontakt til artsfæller, og uden mulighed for nogen særlig fysisk aktivitet. I et sådan miljø er det ikke muligt, at stimulere kaninen i det omfang, den har brug for, hvis dens behov skal stilles. Der er hverken plads til hop, spring, søgen efter mad eller anden adfærd, som er naturlig for kaninen.

 

 

Ved at understimulere kaninen på denne måde og tilsidesætte dens behov, følger der en lang række unormale adfærdsmønstre, som ofte kan ses i mange kaninhold, der indrettes på denne måde. Desuden er der udover de psykiske følgevirkninger også en del fysiske problemer, som kan sammenkobles med denne boligform.

Har du nogensinde set en kanin bide i tremmerne eller inventaret, lege med vandflasken, kaste med madskålen gang på gang eller grave i hjørnet af buret? Disse klassificeres som stereotype adfærdsmønstre og opstår som erstatning for den naturlige adfærd kaninen nægtes.

Frustration og kedsomhed vil få kaninen til at udvikle adfærdsmønstre, som er unormale for den, men som vi mennesker let overser, da vi efterhånden er så vant til, at se de fleste kaniner udøve denne adfærd, at vi ikke oplever den som unormal. Hos nogle kaniner er denne adfærd mere udtalt end hos andre. Nogle gør altså mere opmærksom på deres frustration.

Angst og frygt kan også udvikles under disse forhold, da denne boligform er højst unaturlig for et jaget byttedyr som kaninen. Den vil aldrig have mulighed for, at undslippe de hænder, som søger den i buret, for en nødudgang, som deres naturlige netværk af huler rummer, er ikke at finde i sådan et bur. Denne angst og frygt kan udvikles til aggressivitet hos en del kaniner og den vil blive stemplet som uegnet til kæledyr, eller have et dårligt sind, som jeg desværre ofte hører, er årsagen til, at folk skiller sig af med dem.

 

Ofte kommer denne adfærd snigende og trapper langsomt op og bliver mere udtalt med tiden. Folk oplever kaninen som problematisk, irriterende eller destruktiv

 

Det er påvist at manglen på daglig stimulering, plads, aktivitet og social interaktion ligger til grund for denne adfærd.

 

At forstå sin kanins sprog kan være en udfordring. Kaniner hverken gør, hyler, klynker eller mijaver og derfor overses denne adfærd ofte. Det er ikke let at genkende den unormale adfærd, hvis man ikke har studeret normal kaninadfærd og set hvordan kaniner agerer under gode berigede forhold, hvor disse problemer er ikke-eksisterende.

Tegn på stereotyp adfærd og kedsomhed kan eksempelvis være:

 

 

Den begrænsede plads man tilbyder en kanin, som lever i bur fører også til en del fysiske lidelser.

 

Kaninen er fra naturens side bygget til at yde høj aktivitet hver eneste dag. De lange kraftige bagben bruger den til at spurte, hoppe og springe. Kaniner har en let og fint bygget knoglestuktur, som gavner den, når de skal undslippe rovdyr, da de ikke er tynget af vægten. Denne knoglestruktur passer perfekt til et højt aktivt dyr, som er i bevægelse mange timer om dagen. Men hvad sker der, når vi begrænser denne aktivitet og kaninen ikke længere har mulighed for, at bruge sin krop som den er skabt til?

 

 

Der findes en del studier på området og de peger alle i samme retning. En del lidelser rammer knogler og led, her kan nævnes gigt, knogleskørhed og forkortede eller ømme sener og kan gøre tilværelsen særdeles smertefuld for kaninen. Musklerne påvirkes også, da de ikke bruges i det omfang, som er nødvendigt for at opretholde en god og stærk muskelstruktur. Muskulaturen er med til at støtte det lette skelet og uden en god muskelmasse opstår knogle- og ledskader meget let. Endelig er der stor sandsynlighed for, at kaninen bliver overvægtig, hvis den ikke motionerer, som den er skabt til. Dette medfører en lang række problemer rent fysisk. Pododermatitis, også kaldet sår på hælene, opstår lettere grundet trykket fra den øgede vægt. Man vil også opleve, at kaninen har svært ved at spise sin natafføring , som indeholder livsvigtige vitaminer eller besvær med at pleje sin pels. Når kaninen er overvægtig, ligger der også en enorm belastning på organerne, som kommer på overarbejde for at holde systemet i gang. Desuden er mave- og tarmmobiliteten ofte nedsat og dette giver anledning til fordøjelsesproblemer.

 

Vi kan derfor opsummere, at burhold kan have følgende fysiske konsekvenser:

 

_________________________________________________________