Adfærd og sprog

Byttedyrsadfærd

Kaniner er byttedyr. I naturen findes der ikke mange rovdyr som ikke jagter kaninen. Dette har utrolig meget at sige, når vi snakker om adfærd. Kaninens adfærd og reaktioner kan aldrig sammenlignes med en hund eller kat, af den simple grund at disse er rovdyr og har et andet reaktionsmønster pr. instinkt.

I naturen er de konstant på vagt overfor farer og klar til at reagere hurtigt. Kaniner har tre reaktioner på farer; kæmp, frygt eller flygt. Den oftest sete adfærd er flugt-adfærden. Vores kælekaniner har som oftest ikke noget at frygte, men det ved de ikke og instinktet fortæller dem, hvornår der er fare på færde. Når man er et udsat byttedyr, er det bedre at reagere én gang for meget end én gang for lidt.

 

Kaninen har en god hørelse og øjnene er placeret på siden af hovedet, for at få det bedst mulige udsyn. Faktisk kan kaninen se næsten 360 grader rundt. Denne placering af øjnene har dog en ulempe; for det betyder at kaninen har et blidt punkt foran sig. Holder du hånden ved næse og mund, kan kaninen ikke se den og vil måske bide, i troen om at du har mad eller pga. frygt over noget den ikke kan se hvad er.

Det er meget vigtigt at man opbygger god tillid, så kaninen kan føle sig tryg hele tiden og dermed være mere harmonisk.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

  

Dominerende adfærd

Kaniner dominerer hinanden for at finde ud af rangordenen. Alle kaniner i en koloni har deres plads i hierarkiet. Måden de gør det på er ved at parre hinanden. Den som underkaster sig, lader sig parre og viser den anden kanin, at det er den som bestemmer. Rollerne kan dog godt byttes om eftersom de forsøger at komme højere op i hierarkiet. De kaniner som har den højeste status er dem som bestemmer, dem som får de bedste spiseområder og de bedste huler – dermed dem som har størst chance for overlevelse.

Adfærden kan også ses når to kaniner plejer hinandens pels. Mange oplever at den ene kanin slikker den anden oftere end omvendt. Den dominante er den som lader sig pleje og den mindre dominante, er den som gør arbejdet. 

 

Kønsmodenhed – adfærden ændres

Når kaninen i en alder af ca. 4 måneder bliver kønsmoden, sker der en ændring af adfærden. Du vil måske opleve at din ellers så søde kaninunge pludselig knurrer af dig, bider ud, forsøger at parre dig eller pludselig ikke er renlig mere. Alt dette betragtes som regel som problematisk adfærd, når vi holder dem som kæledyr. Denne ændring af adfærd skyldes hormoner. Adfærden kan ændres ved en neutralisering. Jo tidligere man neutralisere jo større chance er der for at man aldrig oplever problemer.

 

 

Vores tamkanin nedstammer fra den europæiske kanin, som er den mest sociale art i lagomorph ordenen.

Vores kaniner har det bedst sammen med andre kaniner!

Denne udtalelse vil jeg forsøge at forklare og underbygge med videnskabelige studier. I traditionelle kaninhold sidder individerne i hver deres bur og mange, specielt avlere, mener, at det er sådan kaniner holdes bedst. Man undgår slåskampe, smittefare, dominering, men man udelukker også muligheden for at kaninen kan få lov opføre sig som en kanin, som i høj grad involverer socialisering med egen art.

 

Kaniner i naturen

Kaniner er ikke flokdyr men kolonidyr. De lever sammen i grupper og aldrig alene. Ofte opfattes det at de er kolonidyr, som at kaniner ikke lever sammen, men i stedet alene. Dette er midlertidigt ikke sandt, og faktisk minder deres boligforhold om en mindre landsby. Bostedet består af en række gange, som er fælles for kaninerne. I disse gange er der udgravet hulrum. Hver kanin har sit eget hulrum, som er dens territorie. Udenfor hulerne socialiser de sig med hinanden, på det fælles territorie.

Kaniner lever sammen i disse kolonier af forskellige årsager: En gruppe skaber tryghed, kaninen har et socialt behov også udenfor parringssæsonen, de skiftes til at holde øje og advare mod farer ved at stampe i jorden og de stimler sammen i forsvar, når udefrakommende farer truer kolonien. Vilde kaniner er kendt for, at have voldsomme opgør med hinanden, men hvad slås de egentlig om? Hanner slås med andre hanner om retten til at parre sig med hunnerne. Der er altid mindst to hanner i en koloni, hvor en af dem er den dominante og har retten til hunnerne. Ofte bliver denne dominante, udfordret af andre hanner for at overtage lederpositionen og tilegne sig retten til hunnerne. Hunner slås med hinanden fordi ikke alle redepladser er lige gode. Nogle er mere sikre end andre og disse er høj kurs. De stærkeste og mest dominante hunner får de bedste redepladser. Kaniner slås indbyrdes med hinanden over mangel på føde og kampen om de bedste spisesteder.

Studier viser at denne opførsel hos vildkaninen, er den samme hos tamkaninen og stadig er gældende pr. instinkt (Bell 1984).

Kaninens behov

Når vi nu har fået fastslået hvordan vilde kaniner agerer i naturen og ved, at det samme i bund og grund er gældende for tamkaninen, så lad os kigge nærmere på kaninens behov.

For at forklare dette bedst muligt, har jeg konstrueret det jeg kalder kaninens behovspyraminde. At stille det op i en pyramide, giver dog alligevel et lidt forkert indtryk, da alle behovene på den ene eller anden måde influerer hinanden, hvis de ikke bliver opfyldt.

Det første og mest grundlæggende behov er behovet for at leve. For at kaninen holder sig i live må den spise, drikke, sove og hvile. Dette kalder jeg basisbehovet og er gældende for alle levende væsner.

Det andet behov kalder jeg sikkerhedsbehovet. Kaniner har brug for at føle tryghed. En kanin som ikke er tryg, vil have besvær med at optage næring og hvile. Altså har dette behov også en betydning for basisbehovet. Ovenover konstaterede vi, at vilde kaniner ofte får opfyldt deres tryghedsbehov ved, at leve i en gruppe. Sikkerhedsbehovet indeholder også trangen til reproduktion – artens overlevelse. Dette kan føres tilbage til kampen mellem både hunner og hanner, som er beskrevet ovenfor.

 

Det tredje behov er aktivitetsbehovet. Kaniner er skabt til at være ekstremt aktive. Deres letbyggede kroppe og lange kraftige bagben er designet til høj aktivitet. Løbeture, sprint, hoppen og gravning er en del af at være født som kanin. Ydermere er kaniner af natur meget nysgerrige væsner. De bruger lugt, lyd og berøring til at undersøge nye ting. Studier viser at hvis aktivitetsbehovet ikke er dækket vil det have indflydelse på kaninen psykiske tilstand. Det kan medføre depression, stereotyp adfærd, vægttab og atypisk/unormal adfærd. Disse ting er ofte observeret hos kaniner som holdes alene i bure (BVAAWF/FRAME/RSPCA/UFAW 1993, Gunn 1994)

Det fjerde behov er det sociale behov. Som før nævnt har dette behov indflydelse på nogle af de andre behov. Sikkerhedsbehovet og dermed også basisbehovet, som før nævnt, er to af dem, men det sociale behov har også indflydelse på aktivitetsbehovet. En række studier viser at selskab fra en anden kanin øger aktiviteten drastisk og at kaniner, som huses sammen udviser en mere naturlig adfærd. Studier (Huls 1991 og Brooks 1992) om social adfærd hos tamkaniner viste, at kaniner som huses sammen, vil befinde sig i samme halvdel af løbegården i 90 % af tiden og have direkte kropskontakt i 20 % af tiden.

 

Hvor vil jeg så hen med alt dette her?

Jeg vil forsøge at slå fast, at traditionelle kaninhold, hvor kaninerne er huset alene i bure med lidt plads, strider direkte mod deres naturlige behov.

For at stille kaninens naturlige behov og på den måde give dem den bedste tilværelse, er vi nødt til at forkaste idéen om, at kaniner kan holdes alene i bure uden megen stimulering og mulighed for aktivitet.

Kaniner kan holdes alene, men at mennesker er sammen med dem et par timer om dagen, er ikke nok til at stille deres sociale behov. Desuden er der den faktor, at ligegyldigt hvor meget vi forsøger at agere som kaniner, er og bliver vi det aldrig.

Det er påvist at hovedårsagen til aggression og slåskampe, er pladsmangel og kampen om, hvem der skal bestemme. Kaninerne skal altid have mulighed for, at søge væk fra hinanden hvis de måtte ønske det, på denne måde kan den underdanige kanin søge væk og slåskampe undgås. Når først rangordenen er etableret, vil der falde ro over tingene, da den dominante ikke længere har et behov for at vise, at den er stærkest. En anden årsag til aggression er behovet for reproduktion. Vores kælekaniner skal ikke bruges til avl og derfor er dette behov overflødigt hos vores kæledyr. Ved at neutralisere fjerner man dette behov, så det ikke længe skaber problemer. Neutralisering er basis for, at vores kaniner kan få lov at være sociale uden at tage de magtkampe, som de vil i naturen.

Læs mere om neutralisering under emnet ”Neutralisering”

 

 

Jamen kaniner siger da ikke noget? Jo det gør de faktisk, man skal bare lytte godt efter. Derudover taler kaninen faktisk mest med kropssprog, så dette skal man være ekstra opmærksom på, når man forsøger at forstå sin kanin.

 

 

 

Det tager tid at lære kaninens sprog og ikke alle kaniner er ens, men hvis du er opmærksom, vil du opdage, at din kanin snakker hele tiden. En god ide er at sætte sig ned og observere kaninen. Hvad gør den egentlig og hvad kan det betyde?

Herunder er en liste over, hvad nogle af kaninens lyde og signaler betyder:

 

Brummer	Parringslyd eller hilsen til dig
Knurrer	Den er vred – hold op/gå væk
Stamper	Den er utilfreds/sur – der er noget farligt
Skriger	Den oplever en frygtelig smerte eller skræk
Gnider hagen mod noget	Den afmærker med sine duftkirtler (det er mit nu)
Laver bukkespring (binkies)	Den er meget glad (jubiiii…)
Slikker på dig	Den elsker dig
Klaprer stille med tænderne	Den er tilfreds (svarer til en kat som spinder)
Skærer tænder	Oplever smerte
Puffer til dig med hovedet	Den vil have opmærksomhed eller kløes