På en solskinsdag, søndag d. 8 marts 2015, tog min bedste ven sit sidste åndedrag efter længere tids sygdom. Min verden styrtede sammen og jeg følte et tomrum, som jeg aldrig før har oplevet.
Et så lille væsen havde sat kæmpe spor i mit hjerte. Min kærlighed til Oscar var ubetinget og vores bånd så utrolig tæt knyttet. Han var der altid for mig og jeg for ham. Det er svært at beskrive hvor meget han betød for mig, men jeg vil gøre et forsøg.
Denne side er til særligt minde om Oscar. Min bedste ven, som jeg aldrig nogensinde glemmer, og altid vil have en helt særlig plads mit hjerte.
Min bedste ven i næsten 10 år,
så utrolig hurtigt som tiden går.
Jeg troede vi sammen længere ville være,
men nu er du rejst, og det er ikke til at bære.
Du efterlader et tomrum, et savn, en smerte,
jeg føler et kæmpe hul midt i mit hjerte.
Bøf, Basse, Trøffel - kært barn har mange navne,
og hvert og ét vil jeg altid savne.
Hvem skal ligge på mine fødder, hvem skal kysse mig godnat?
Jeg føler mig ikke hel, uden dig min lille skat.
Ingen kommer og brummer og tigger om mad,
ingen lyd af dine bløde futter, der gjorde mig så glad.
Når jeg bliver budt velkommen hjem så mangler der én,
nemlig min allerkæreste øjesten.
Hvorend jeg kigger hen har du sat dine spor,
det største dog i hjertet på din ulykkelige mor.
Mit hjerte er itu, du har taget et stykke med dig hen,
til et sted hvor jeg ved, vi en dag vil ses igen.
En kærlighed så stor, nu kun et kært minde,
og jeg ved at jeg aldrig dens lige vil finde.
Venskab, trøst og støtte fik jeg fra dig,
da sygdom pludselig gjorde livet svært for mig.
Du gjorde det muligt for mig, at få livet igen,
det var aldrig lykkedes uden dig, min kæreste ven.
Et bånd så tæt, som aldrig kunne brydes,
Vi havde hinanden og livet kunne nydes.
Nu må jeg lære på egne ben at stå,
og uden uden dig, igennem livet gå.
En tid så svær går mig nu i møde,
og jeg ved at mit hjerte længe vil bløde.
Du vil aldrig blive glemt og hver dag vil jeg mindes,
alle de lykkelige stunder, som i mit sind findes.
Jeg lover dig dette, til den dag vi ses igen min skat
og jeg endnu engang kan kysse min bedste ven godnat.
Hvil i fred min skat.
Mor elsker dig
Oscar blev begravet d. 9. marts, på et særligt yndlingsted af mine. På toppen af bakken er der fred og idyl. Med udsigt over marker, skov og hav, er der plads til tanker, drømmerier og ikke mindst stunder til at mindes. Stedet er fredet og vil aldrig ændret.
_________________________________________________________
I dag, tirsdag d. 8 marts 2016, er det et år siden at Oscar forlod denne verden.
Dagen i dag har været hård. Jeg har tænkt meget på ham og tårene har trillet par gange. Jeg har besøgt hans grav og forsøgt at mindes de gode stunder. Selvom et helt år er gået, gør det stadig frygtelig ondt langt ind i hjertet, og jeg savner min søde, bløde ven utrolig meget.
Ikke en eneste dag går, uden at jeg tænker på ham.
For en måned siden hang jeg for første gang et billede op af Oscar. Selvom jeg utrolig gerne vil mindes ham hver eneste dag, har jeg ikke været i stand til at gøre det, og selv nu, et år senere, er det stadig svært at tackle.
Små poter sætter store aftryk i hjertet, og denne lille bløde pelsklump har trampet godt og grundigt hen over mit.
Hvad jeg ikke ville gøre for at få bare en stund mere - bare ham og mig.
Da jeg i sin tid, november 2005, hentede en lille uønsket kanin hos en familie i Århus, havde jeg aldrig drømt om, at så tæt et bånd kunne knyttes til sådan et lille dyr. Men Oscar viste mig vejen, viste mig hans personlighed, gav mig kærlighed og fik mig til at smile hver eneste dag, på trods af min opslidende sygdom.
Han var mit lys i mørket, og dette vil jeg aldrig glemme ham for.
Tak min ven - mor savner dig stadig hver eneste dag...
