Kaninen har brug for disse ting:
- Toiletbakke
- Madskåle
- Tæpper/håndklæder
- Vandskål
- Høhæk
- Kaninhus
- Legetøj
Toiletbakke
Toiletbakken skal være så stor, at kaninen uden problemer kan sidde i den. En kattebakke egner sig fortrinligt til en kanin. De små hjørnebakker man ser i dyrehandlere, er slet ikke store nok. Mange kattebakker fås med en ekstra kant på og det er den model jeg vil anbefale, da den hjælper til at holde indholdet inde i bakken. Mange kaniner graver i deres bakke og også her er kanten nyttig. Man kan også vælge en med tag over, så den samtidlig fungerer som hule.
Strøelsen i bakken kan være forskellig. Træpiller, presset papir, naturstøelse, spåner osv. Træpiller oh hamp er godt, da det holder på lugten og er super absorberende. Spåner vil jeg ikke anbefale, da de er meget flyvske og i løbet af kort tid, ligger over det hele samtidig med at sugeevnen ikke er så god. Nogle bruger aviser i bunden og det kan være en fin løsning, dog vil nogle rive avisen i stykker og så sviner det mere end påtænkt.
Kattegrus må absolut frarådes da noget af det er direkte giftigt for kaniner. Desuden skal man tænke over om der er støvgener, fra det størelse man bruger, da kaniner dårligt tåler dette, grundet sensitive luftveje.
Når du bruger træpiller og har lagt bunden, altså det sugende lag, lægger du et lag hø ovenpå. Dette er blødere at sidde på og skåner fødderne. Det kan være en god idé er stø bunden med Stalosan F, inden du fylder strøelse og hø i bakken. Dette fjerner luft og bakterier.
Madskåle
Du skal bruge to madskåle. En til piller og en til grønt. Vælg nogle gode tunge nogle, da kaninen tit synes, den er fin som legetøj og smider den tværs gennem rummet. Resultatet er at du har foder ud over det hele. Istedet for en madskål til piller, kan man vælge at fodre i en foderbold, som er en rigtig god aktivitet for kaninen.
Tæpper/håndklæder
Giv din kanin et tæppe eller et håndklæde som den kan ligge blødt på. Mange kaniner synes også det er sjovt at flytte rundt på dem og tygge i dem. Eventuelt kan du købe en kurv, som den kan slænge sig i. Min egen Oscar bor nærmest fast i sin kurv og han har den altid med f.eks. når han skal til dyrlægen. Den lugter af hjem og gør et evt. ophold mere behageligt. Bastmåtter er også et hit og de elsker at tygge dem i stykker.
Drikkeflaske/vandskål
De fleste kaniner elsker, at drikke vand af en skål. Vælger du en vandskål, skal den helst være stor og tung, så den ikke bliver skubbet rundt med. En vandflaske vil jeg kun anbefale som sidste udvej eller til transport. Vandet forbliver rent i flasken, men vær dog opmærksom på, at det er en ren bakteriesamler da de sætter sig i tuden, hvor det er næsten umuligt at komme til med en børste. Du skal også huske at du dagligt skal tjekke at der kommer vand ud, da de kan stoppe til eller gå i stykker.
Høhæk
En høhæk er uundværlig. Den holder høet over jorden, så det ikke bliver beskidt. Selvom du bruger hø i tisbakkerne, skal der altid være rent hø som kaninen kan spise. En god idé er at sætte høhækken op, så kaninen er nødt til, at hoppe op i sin tisbakke, for at nå den. Dette inviterer kaninen til at bruge bakken og det hø, som falder ud af hækken, lander i bakken og så er man er fri for at feje op. For at holde mest rent, er det vigtigt at vælge eller lave en høhæk med bagside, så høet ikke vælter ud den forkerte vej. Selv bruger nogle hjemmebyggede træhøhække, men der findes mange egnede i butikkerne. Det vigtigste er at kaninerne ikke kan komme til at sidde fast i dem, så tjek altid, at hullerne ikke er så store, at kaninen kan stikke hovedet igenem dem.
Kaninhus
Kaniner er byttedyr og derfor er det vigtigt at du giver din kanin et hus den kan gemme sig i hvis den bliver forskrækket. Dette får den til at føle sig tryg. Det allerbedste hus du kan give den, er en papkasse. Klip to eller tre huller som døre, så den samtidig kan bruges som tunnel. Kaniner nyder i øvrigt også at gnave i pappet og det er med til at aktivere din kanin. En anden god løsning er, at vælge nogle tuneller lavet i pil eller græs.
Legetøj og aktiviteter
Legetøj og aktiviteter har fået sit eget afsnit, da dette emne fylder meget i kaninens liv.