Hvordan passer og plejer man sin kanin?

Mange tror kaniner er nemme at holde og stort set ingen pasning kræver, men dette er langt fra virkeligheden. Vil man sin kanin det godt og det vil det fleste jo (ellers anskaffer man vel ikke en), kræver det en del arbejde. Hver dag skal den snakkes med, hvis man ønsker en tam kanin. Det kan både være i form af, at man hygger om den, klør den, træner med den, giver den godbidder eller snakker med den.

 

Kaninen skal selvfølgelig også fodres hver dag. Der skal afmåles piller, skæres grøntsager og tildeles hø. Ca. hver 3. dag skal bakkerne rengøres og fyldes med nyt strøelse og hø. Udover pasningen skal kaninen også plejes. Kaninens klør skal trimmes ca. én gang om måneden, da de ikke slides som i naturen. Nogle kaniner har brug for pelspleje dagligt og andre kun når de er i fæld, men dette tager også tid. Så husk at afsætte mindst en time eller to, hver dag, til din bløde ven.

 

 

 

En kanin kræver 1 - 2 timers pasning hver dag, for at den har det godt.