Vaccination

Siden oktober 2014 er det blevet muligt, at få vaccineret sin kanin mod to dødelige virussygdomme, VHD/RHD (Viral/Rabbit Haemorrhagic Disease) og Myxomatose (kaninpest).
 
Begge sygdomme er yderst smitsomme og selv kaniner, som bor inde eller alene kan blive smittet, da sygdommene smitter ved kontakt til et miljø, som er fourenet, f.eks. ting og tøj eller vinden kan bære virusset med sig. Bidende insekter kan desuden smitte med Myxomatose.
Der findes ingen behandling mod de to sygdomme og udgangen er dødelig.
Det er derfor en rigtig god ide, at beskytte sin kanin mod disse to sygdomme.
 
Kaninen skal vaccineres én gang som grundvaccination. Immuniteten indtræder efter 3 uger og varer et år. Derefter skal kaninen revaccineres én gang årligt.
Vaccinen koster ca. 110 kr.
Man kan få sin kanin vaccineret allerede fra 5 ugers alderen
Vaccination kan nemt gøres i forbindelse med det årlige helbredstjek.
 
Der er endnu ikke registreret nogle særlige bivirkninger af vaccinen.
 
_________________________________________________________

Vil du læse mere?

 

Alle kaniner er i risiko for, at blive smittet med de dødelige sygdomme Myxomatose og VHD og bør derfor vaccineres.

 

Beskyt din kanin. Vaccinen kan redde liv.