Hvordan skal min kanin bo?

Dyreværnsloven § 3
"§ 3. Rum eller arealer, hvor dyr holdes, skal indrettes på en sådan måde, at dyrets behov tilgodeses, jf. § 2. Det skal herunder sikres, at dyret har den fornødne bevægelsesfrihed også under optagelse af foder og drikke og ved hvile. (...)"
 
Forestil dig at bo på et værelse på 15 m2 hvor du hver dag får lov at komme ud 1-2 timer om dagen. Ikke noget drømmescenarie vel? Mange kaniner lever desværre under disse forhold, men det er ved at være tid til, at vi laver om på dette.
 
Kaniner har endnu ikke opnået samme status, som en hund eller en kat og den har ofte langt fra samme levevilkår. Folk anser dem ofte for at dumme og kedelige kæledyr, hvilket er så langt fra virkeligheden, som noget kan være.
 
  
 
Jeg selv og mange andre forsøger ihærdigt, at gøre op med disse fordomme der er om kaniner og troen om, at kaniner hører til i et bur. En af de fordomme jeg oftest hører er: "Man kan da ikke sammenligne en kanin med en hund!" Dertil svarer jeg "hvorfor ikke?"
En kanin er intelligent og aktiv ligesom en hund er det og har krav på samme behandling. Derfor er det ikke retfærdigt, at vi spærrer den inde i et lille bur.
 
 
 
Ofte holder man kaniner i bur, fordi man ikke ved bedre. Det er normen i Danmark, at man har man kanin, bor den selvfølgelig i et bur. Det er imidlertid slet ikke nogen god løsning, at holde sin kanin i et bur.
 
Nyere forskning viser hvor skadeligt det er for en kanin, at leve sit liv i et bur. 
Når kaninen ikke rører sig og motioner, som den er skabt til, er der risiko for at den udvikler forskellige sygdomme. Udover at der er risiko for at den bliver for fed, risikerer den også at udvikle gigt, knogleskørhed, muskeltab og ligge/sidde-sår.
Et norsk dagblad bragte i februar 2013 en artikkel, der omhandlede kaninen Erling, som havde levet 10 år i bur. En dyrlæge undersøgte kaninen og fandt at den led af alle de ovennævnte sygdomme og formodentlig havde haft smerter længe, grundet dens levevilkår. Du kan læse artiklen og se billeder af Erling, sammenlignet med en fritgående kanin her: Sådan ser en kanin ud efter 10 år i bur 
 
_________________________________________________________

Vil du læse mere?

 

Et stillesidende liv i et bur, er ikke noget godt kaninliv!

 

Det kan medføre deprimeret adfærd, gigt, knogleskørhed, muskeltab og give kaninen store smerter.