Afføringen afslører

Kaninens afføring afslører rigtig mange ting og derfor er det en god ide, at vide hvad forskellig afføring betyder.
Du bør dagligt tjekke hvordan sin kanins afføring ser ud.
 

Urin

 
 
Venstre: Helt normal gulligt farvet urin
Højre: Dette ligner for mange blod, men det er det ikke. Det er derimod helt normal sund urin, som er farvet. Mange planter indeholder pigmenteringer, som farver urinen. Skalaen går fra orange-gul til højrød. Ser du dette hos din kanin, kan du derfor slappe helt af - den er sund og rask.
 
 

Normal sund afføring

 
 
Venstre: Almindelig afføring. Kaninen laver mellem 80 og 150 af disse om dagen. Smuldet som ligger nederst i billedet er en kugle som er mast. Man kan se de mange fibre som sund afføring skal indeholde.
Højre: Cecotroper eller natafføring. Denne afføring er ikke rigtig afføring, dvs. det ikke er affald. Det er føde som er blevet bearbejdet i blindtarmen og kaldes derfor også for blindtarmslort. Kaninen spiser disse direkte fra anus, for at få de gode næringsstoffer og vitaminer som er deri. Dette er en del af kaninens unikke fordøjelsessystem og derfor kaldes den en pseudodrøvetygger. Ser man denne type afføring ligge på gulvet, i bakken eller i buret, er det ofte tegn på, at kaninen bliver fodret for godt.
Trods navnet natafføring, laver kaninen også disse i løbet af dagen.

 

Nedsat mavemobilitet

 
 
Venstre: Her ses 3 stadier efter nedsat mavemobilitet, som nu er ved at blive genetableret. Kaninen laver bitte små, misformede kugler når mavemotorikken er sløv eller næsten gået i stå. Dette kan have forskellige årsager. For eksempel at kaninen er stoppet med at spise og tarmene derfor ikke har noget at arbejde med. Det kan også skyldes forstoppelse. Kuglerne er misformede og hårde, da væsken trækkes ud af tarmene ved nedsat mavemobilitet og derfor dehydrerer. Efterhånden som mobiliteten vender tilbage og kaninen spiser igen, vil afføringen vokse i størrelse og få den runde form tilbage. 
I enkelte tilfælde vil man kunne se disse mindre misformede kugler i forbindelse med medicinering.
Højre: Her ses to afføringskugler. Den lille er fra kaninen som er ved at komme sig over nedsat mavemobilitet, sammenlignet med den store, som er fra en kanin med en velfungerende mavemotorik.

 

Diarré

 
 
Venstre: Voldsom diarré, frisk nylavet afføring. Denne type afførring kræver dyrlæge med det samme. Her er ikke tale om blød mave i forbindelse med uheldig fodring, men istedet ægte diarré som er kritisk hos kaniner.
Højre: Indtørret diarré, dog med en smule mere form. Her er dog stadig grund til bekymring og dette bør undersøges af en dyrlæge.
 
Afføringen her stammer fra to kaninunger inficeret med coccidiose. Coccidiose er en parasit, der ødelægger tarmslimhinden og helbredelse og overlevelse afhænger af en hurtig insats, samt intensiv behandling og pleje.
 
 

Slim i afføringen

 
 
Venstre: Blød afføring dækket af mucus/slim.
Højre: Slimen ses tydeligt som hvidt gelé. (Læg mærke til konsistensen af afføringen som nærmest flydende).
 
Slimen kaldes mucus og produceres naturligt i tarmsystemet hos kaniner. Denne slim bruges til at "indpakke" natafføringen, så den rige næring ikke bliver beskadiget på vej ud.
Når kaninen producerer slim udover ovenstående grund, har vi et et problem.
Slim i afførringen er kritisk og det kan skyldes flere ting. Ser man små hårde afføringskugler dækket af slim er det et tegn på GI stasis, forstoppelse eller nedsat mavemotorik. Her er det vigtigt at få kaninen i behandling, så mave-tarmfunktionen genetableres. Typisk vil kaninen ikke spise og man må assistere med tvangsfodring af Critical Care og i de fleste tilfælde smertestillende.
Slim kan også have andre årsager. For eksempel indvoldsorm eller parasitter så som coccidier (hvilket var tilfældet på billederne). Endelig kan det også skyldes Mucoid Enteropati, som er en slimproducerende tarmsygdom der oftest rammer kaniner i alderen 7-10 uger og ofte opstår i forbindelse med fravænning hvor der sker foderskift, flytning til nyt miljø, stress over transport etc. Sygdommen har en høj dødelighed, da man ikke ved meget om den og der ikke findes en specifik behandling.
Ser du slim i din kanins afføring, skal du søge dyrlæge hurtigst muligt.
 
 

Ud fra afføringen kan man se rigtig meget om kaninens sundhedstilstand.

 

Har din kanin problemer med maven, så opsøg dyrlægen og husk altid, at medbringe en afføringsprøve, så frisk som muligt.